Kategorier
Farbar mener

Øremærket forældreorlov

Øremærket orlov til begge forældre er en historisk mulighed for at bryde en gammel struktur. Det kommer alle til gode.

Sammen med Mette Nord, Anne Sina og 70+ andre mødre og fædre har jeg dette indlæg i Politiken:

“For vi tror ikke et hak på, at det er udtryk for familiernes reelle og frie valg, at fædre holder så meget mindre barsel end mødre, og det afspejler på ingen måde barnets behov for omsorg fra begge deres forældre.

Det kan både være fordi nogle arbejdspladser ikke ser positivt på mænds ønske om at holde barsel, men vi må ud fra de sidste ugers debat også kunne konkludere, at det heller ikke er alle mødre der er interesserede i at dele barslen med børnenes fædre. Sådan må det ikke være.

(…) ligestillingen skal gå begge veje, og hvis vi vil i mål, skal mænd og kvinder, mødre, fædre og medforældre give hinanden plads og bakke hinanden op.”

Resten af indlægget i Politiken: “Ligestilling ved barsel: Øremærket forældreorlov giver barnet ret til at have to forældre“.

Kategorier
Farbar mener

Øremærker orlov til begge forældre er godt nyt for barnet

Indlæg på Familiepolitisk Netværks gruppe på Facebook.

Øremærket farsel er godt nyt for hele familien, fordi det styrker mulighederne for at barnet får to primære omsorgspersoner.

Fædrene halter håbløst efter mødrene på orlov. Glem snakken om millimeterdemokrati. Det er slet ikke her vi er. Det ligner mere en historie om Mor i rollen som direktøren der løfter alt ansvar, sure pligter og tunge læs, mens medforælderen går til hånde som løst tilknyttet piccolo. Rigtig meget etableres i den første tid, også mellem de voksne.

På dette forum lægger en del vægt på det biologiske. Det er selvfølgelig maksimalt til stede i at være gravid og føde børn – og jeg er fuld af anerkendelse og beundring for den fysiske og mentale præstation og den allerførste tid.

Herfra mener jeg, at tingene er vældig kulturlige, og at både Mor og Far er lige gode omsorgspersoner. En dyrkelse af en falsk “naturlighed” om moderskabet skaber let en lukket fest, som bliver absolut og ekskluderende for andre – mænd, kvinder, regnbuefamilier m.v. Vi skal forbi den slags for at vi meningsfuldt kan begynde at tale om familiernes frie valg.

Lad os bryde kvindernes omsorgsmonopol (eller fængsel). Og hold da op hvor kvinder kan tale grimt til andre om amning, skæring af orlov, eller fordi man bryder et tabu om at barselslivet ikke er ren lykke, og måske savner fred og udfordringer på jobbet. Det får et skær af konkurrence om hvem der er mest i pagt med “det naturlige” og moder jord. Og så har vi slet ikke taget hul på signalerne til regnbuefamilier eller andre familieformer.

Kategorier
Farbar mener

Barselsdebat i hat

Misrøgt og fejlernæring, fordi uduelige Far ikke kan amme. Friheden er død, Fars karriere knust og Mors eksistensberettigelse spist af fæl stat der i ledtog med arbejdsmarkedets parter og lede karrierefeminister frarøver kvinden hvad retmæssigt og naturligt er hendes og helligt. Alt sammen forankret i noget med EU og 2+9.

Den barselsdebat er da gået helt i hat inden den kom i gang. Det er i hvert fald min oplevelse efter have været gæst i P1 Debat og læst diverse debatindlæg og diskussioner på de sociale medier.

Jeg ville gerne have talt om mulighederne. Fx at forældreskab er for livet, at barsel blot er et lille blop i livets store tidsregistrering, men en vigtig start for Familien Aps. Og om “Bogen til far” af Nick Allentoft, hvor en perlerække fædre (mig selv skamløst incl.) udfolder en masse andet der peger fremad. Det må blive anden gang.

For mig handler det aktuelle forslag i høj grad om omsorg, og om at styrke mulighederne for at barnet får to primære omsorgspersoner fra et tidligt tidspunkt i livet. Det er derfor jeg taler om at bryde kvindernes omsorgsmonopol (som sikkert også kan være et fængsel). Det er en positiv dagsorden.

Selv vil jeg også have en solid portion orlov med mit barn, og i den forbindelse sparker jeg naturligvis kæresten ud på arbejdsmarkedet, så hun kan tjene nogle penge, så jeg får albuerum til at køre butikken, baby og kødgryderne. Det er hun i øvrigt svært tilfreds med. Det gavner os alle.

Hvis du orker, kan du høre programmet “Skal staten med til babyrytmik?” på DR Lyd.

Bogen jeg talte om er “Bogen til Far” af Nick Allentoft, hvor jeg har skrevet kapitlet om “Familien Aps”, som tidligere omtalt her på bloggen.

Kategorier
Farbar mener

Skab åndehuller og ego-lommer – det er uansvarligt at lade ligge

Med et lille barn – og særligt under orlov – går tempoet voldsomt ned, og blikket zoomet ind på nogle få, bittesmå ting. Det er fint og smukt og helt som det skal være. Men lige som arbejdet ikke må spise helt dit liv, skal baby heller ikke absorbere hele universet.

Kategorier
Farbar mener Forældretech

Tvangsfjernelse af baby, eller info om snerydning?

Digital Post fra den offentlige sektor er som udgangspunkt en gave til folket. Jeg er grundlæggende fan, og så meget desto mere ærgerlig over, at der stadig er ting som halter, og at vi ikke helt er i mål endnu.

Nogle gange glemmer den offentlige sektor, at barnet typisk har to forældre, og sender kun post om barnet til moderen. Det har jeg skrevet om før, og kommer helt sikkert til igen.

Men endnu oftere rammer den her slags min indbakke: Du har modaget “et brev”, lyder beskrivelsen.

At dømme på reaktionerne er der flere der genkender frustrationen derude.

Kom nu Københavns Kommune og mange andre. Jeg ved I kan gøre det bedre!

Kategorier
Farbar mener

Uddannelsesvalg starter inden vuggestuen

Sæt i gang, fædre! Tag ansvar og tag Snakken med datteren om de mange muligheder der finde med teknologi – og overlad ikke hele slæbet med fremtiden til mødrene.

Berlingske har historien om, at det en del oftere er Mor end Far der taler uddannelsesvalg med deres døtre, og at snakken ikke så ofte falder på mulighederne med teknologi.

Husk: Man kan altså sagtens kombinere citronbatteri, limpistol og ukulele (og hvad man nu ellers er til). Måske uddannelses- og karrierevalget i virkeligheden starter allerede inden vuggestuen?

PS: Og nu husker at du at holde noget forældreorlov, ikke? 😉