Kategorier
Farbar mener

Øremærket forældreorlov

Øremærket orlov til begge forældre er en historisk mulighed for at bryde en gammel struktur. Det kommer alle til gode.

Sammen med Mette Nord, Anne Sina og 70+ andre mødre og fædre har jeg dette indlæg i Politiken:

“For vi tror ikke et hak på, at det er udtryk for familiernes reelle og frie valg, at fædre holder så meget mindre barsel end mødre, og det afspejler på ingen måde barnets behov for omsorg fra begge deres forældre.

Det kan både være fordi nogle arbejdspladser ikke ser positivt på mænds ønske om at holde barsel, men vi må ud fra de sidste ugers debat også kunne konkludere, at det heller ikke er alle mødre der er interesserede i at dele barslen med børnenes fædre. Sådan må det ikke være.

(…) ligestillingen skal gå begge veje, og hvis vi vil i mål, skal mænd og kvinder, mødre, fædre og medforældre give hinanden plads og bakke hinanden op.”

Resten af indlægget i Politiken: “Ligestilling ved barsel: Øremærket forældreorlov giver barnet ret til at have to forældre“.

Kategorier
Farbar mener

Øremærker orlov til begge forældre er godt nyt for barnet

Øremærket farsel er godt nyt for hele familien, fordi det styrker mulighederne for at barnet får to primære omsorgspersoner.

Fædrene halter håbløst efter mødrene på orlov. Glem snakken om millimeterdemokrati. Det er slet ikke her vi er. Det ligner mere en historie om Mor i rollen som direktøren der løfter alt ansvar, sure pligter og tunge læs, mens medforælderen går til hånde som løst tilknyttet piccolo. Rigtig meget etableres i den første tid, også mellem de voksne.

På dette forum lægger en del vægt på det biologiske. Det er selvfølgelig maksimalt til stede i at være gravid og føde børn – og jeg er fuld af anerkendelse og beundring for den fysiske og mentale præstation og den allerførste tid.

Herfra mener jeg, at tingene er vældig kulturlige, og at både Mor og Far er lige gode omsorgspersoner. En dyrkelse af en falsk “naturlighed” om moderskabet skaber let en lukket fest, som bliver absolut og ekskluderende for andre – mænd, kvinder, regnbuefamilier m.v. Vi skal forbi den slags for at vi meningsfuldt kan begynde at tale om familiernes frie valg.

Lad os bryde kvindernes omsorgsmonopol (eller fængsel). Og hold da op hvor kvinder kan tale grimt til andre om amning, skæring af orlov, eller fordi man bryder et tabu om at barselslivet ikke er ren lykke, og måske savner fred og udfordringer på jobbet. Det får et skær af konkurrence om hvem der er mest i pagt med “det naturlige” og moder jord. Og så har vi slet ikke taget hul på signalerne til regnbuefamilier eller andre familieformer.

“Lad dog familierne vælge selv!”, lyder måske ved første ørekast rigtigt og sympatisk. Men det blegner når det møder virkeligheden. Kast blot et kort blik på opgørelsen fra Danmark Statistik. Jeg tror simpelthen ikke på at det er udtryk for frit valg. Derimod ser jeg et strukturelt problem, som bunder i både kultur og økonomi, og som familierne ikke kan løse selv.

Heldigvis står arbejdsmarkedets parter (og snart Folketinget) sammen på denne sag. Nogle udlægger det som en spareøvelse og et angreb på familien. Jeg ser det som et kæmpe aktiv. For håndtrykket forpligter, og nye rettigheder kan veksles til nye muligheder og kultur på arbejdspladser over hele landet. Det bliver samtaleemnet ved middagsbordet.

Forestil dig hvad der sker, når tusindvis af frådende fædre vælter ud i gaderne, bevæbnet med baby, bæresele og krav om penge og vilkår, der kan få livet til at hænge sammen. De lader sig ikke spise af med en frugtordning. Det bliver næppe billigt.

Og lad os så huske proportionerne: Fædrenes sølle to øremærkede uger opgraderes til 11. Næppe omvæltende i sig selv, men et vigtigt puf – og Mor kan stadig tage masser af orlov. Puljen med forældreorlov har aldrig været den fødendes ret. Det er bare sådan det er blevet, mens nogle havde travlt med at passe børn, og andre sov eller forsvandt på arbejde. Der understreger igen behovet for at bryde kvinders omsorgsmonopol.

Flere her taler om det usynlige arbejde og efterlyser anerkendelse af det hjemlige. Tja, orlovslivet rummer en masse surt og kedeligt arbejde – men lad os da dele det sure og det søde. Personligt har jeg i hvert fald ikke spor lyst til at reducere mig selv til hverken husalf eller skaffedyr.

Nå ja, fordelingen og total længde af orlov er to adskilte spørgsmål. Til dem der mener at det nye øremærkede skal lægges oveni: Mener I dermed at vi skal afvise de nye muligheder, hvis en forlængelse ikke er mulig?
Kan vi være sikre på at den nye model virker perfekt? Nejda! Det eneste vi for alvor kan være sikre på er, at hvis vi ikke gør noget, fastholder vi hinanden i den nuværende model, som er pilskæv og også politisk bestemt.

Problemer med den nye model må vi løse konkret i takt med at de faktisk opstår. Det har jeg tiltro til at vi kan, hvis vi altså vil – og ikke bare sidder og jamrer eller hylder, at Kvinder er fra Venus og Mænd fra Mars.

Jeg plejer at sige, at orlov er noget man tager, og ikke noget man får. Det kan vi faktisk lave om på nu. Sikke muligheder vi står med!

PS: Flere har efterlyst mandestemmer i debatten. Ovenfor en masse ord. Er der appetit på flere, så synes jeg I skal tjekke “Bogen til Far” af Nick Allentoft, hvor en perlerække af fædre (jeg selv skamløst incl.) deler flere ord og tanker.

Kategorier
Farbar mener

Barselsdebat i hat

Misrøgt og fejlernæring, fordi uduelige Far ikke kan amme. Friheden er død, Fars karriere knust og Mors eksistensberettigelse spist af fæl stat der i ledtog med arbejdsmarkedets parter og lede karrierefeminister frarøver kvinden hvad retmæssigt og naturligt er hendes og helligt. Alt sammen forankret i noget med EU og 2+9.

Den barselsdebat er da gået helt i hat inden den kom i gang. Det er i hvert fald min oplevelse efter have været gæst i P1 Debat og læst diverse debatindlæg og diskussioner på de sociale medier.

Jeg ville gerne have talt om mulighederne. Fx at forældreskab er for livet, at barsel blot er et lille blop i livets store tidsregistrering, men en vigtig start for Familien Aps. Og om “Bogen til far” af Nick Allentoft, hvor en perlerække fædre (mig selv skamløst incl.) udfolder en masse andet der peger fremad. Det må blive anden gang.

For mig handler det aktuelle forslag i høj grad om omsorg, og om at styrke mulighederne for at barnet får to primære omsorgspersoner fra et tidligt tidspunkt i livet. Det er derfor jeg taler om at bryde kvindernes omsorgsmonopol (som sikkert også kan være et fængsel). Det er en positiv dagsorden.

Selv vil jeg også have en solid portion orlov med mit barn, og i den forbindelse sparker jeg naturligvis kæresten ud på arbejdsmarkedet, så hun kan tjene nogle penge, så jeg får albuerum til at køre butikken, baby og kødgryderne. Det er hun i øvrigt svært tilfreds med. Det gavner os alle.

Hvis du orker, kan du høre programmet “Skal staten med til babyrytmik?” på DR Lyd.

Bogen jeg talte om er “Bogen til Far” af Nick Allentoft, hvor jeg har skrevet kapitlet om “Familien Aps”, som tidligere omtalt her på bloggen.

Kategorier
Farbar fotograferer

Højspændt sommer

Kategorier
Farbar fotograferer

Sten i papkasse

Det er det de unge vil have (i timevis). Krisemøde i elektronik- og legetøjsbranchen?
God sommer derude! 🙂

Kategorier
Reaktion

Ingen kære mor hos Familieretshuset

I maj fik jeg endnu et ønskebarn, og jeg vedkender mig i den grad faderskab – på de sociale medier, i en bog om at blive far, på bloggen her, og hos alle de sagsløse sjæle jeg møder på min vej.

Men! Jeg fumlede på et afgørende punkt og forsømte at besvare en vigtig mail fra myndighederne, og nu indleder Familieretshuset uden varsel en faderskabssag.

Det er så dumt at det mest af alt er sjovt. Men det er også historien om elendig borgerkommunikation og ringe brug af digitaliseringen.

Kategorier
Forældretech

Nu er det digitale sundhedskort klar

Nu er det her! Sundhedskortet – det gule plastikkort du altid glemmer når du er til lægen med junior – har fået en digital tvilling, og fra 1. juni 2021 kan alle hente det og blive en del af festen.

Jeg har prøvekørt kortet i nogle uger, og kan berette, at det er en vaskeægte killerapp til ikke mindst kaotiske børnefamilier og til skilsmissefolket, fordi app’en giver dig let adgang til dit eget og børnenes sundhedskort på telefonen.

App’en er let at tage i brug og selvforklarende i det daglige, og lever op til mine forhåbninger fra sommeren 2020.

Bonus: Ved registrering af app’en bliver man bedt om at tage stilling til organdonation.

Mere #forældretech, tak!

Update om donorregisteret: “Efter første uge har næsten 27.000 nye borgere registeret sig i organdonorregistret. Det svarer til 1/2 af de nye registreringer, vi normalt får på et helt år”, oplyser Sundhedsministeriet.

Foto: Digitaliseringsstyrelsen.

Kategorier
Kort nyt

En voksen bog om at være far (og jeg har skrevet et kapitel)

Jeg havde forsvoret det for et øjeblik siden, men nu er jeg medskyldig.

Allerede inden jeg fik min førstefødte datter for mere end sytten år siden hang far-bøger mig langt ud ad halsen. Jeg kunne ikke genkende mig selv i deres umodne ubehjælpsomhed og hørme-humor, så jeg vendte genren ryggen, og fandt ro i praksis og et halvt års forældreorlov, som heller ikke dengang var så udbredt for mænd.

En overraskelse med posten

I 2020 så en ny datter verdens lys, og en dag på arbejde lå en boblekuvert med et lykønskningskort og et eksemplar af “Bogen til Far”. Afsender var bogens forfatter og redaktør (og journalist og foredragsholder) Nick Allentoft.

Nicks bog var anderledes. Jeg kunne lide den, fordi den var befriende voksen, og satte positive ord på mine tanker tilbage fra 2003, hvor jeg selv blev far første gang. Om nærvær, ligestilling og ansvar.

Karrierelivets nye vinterbadning

Her nogle måneder senere er 2. udgave på trapperne, og søreme om ikke jeg selv har fået æren af at levere et kapitel.

Det handler om “Familien Aps“, og her fortæller jeg, at forældreorlov er overromantiseret og undervurderet, og hvorfor jeg håber flere fædre springer på. #Farsel er karrierelivets nye vinterbadning.

Hertil tal på at mændene halter håbløst bag kvinderne, ord om de overvældende reaktioner på Linkedin, samt tip & tricks til orlovsboblen, og tanker om hverdagen og fremtiden.

Spoiler: Forældreorlov det er en beskyttet tilværelse, og kun et lille blop i livets tidsregistrering – men den bedste investering du kan foretage.

Godt selskab

Jeg er kommet i godt selskab (her i Nicks udlægning på bogens cover):

Jeg havde forsvoret at medvirke i en far-bog, men nu fanger bordet med ISBN-nummer og det hele.

Læs mere på bogen eget website, og snyd ikke dig selv for Nicks veloplagte “Tillidssnoren” som siger det meste.

Bogen gik i tryk i midten af maj 2021, udkommer på Fars dag, og du kan bl.a. købe et eksemplar hos Gucca og Saxo.

Kategorier
Kort nyt

Nu er der kun 83 år til vi får ligestilling (eller noget)

Dagens mindst prangende vækstkurve handler om mænds andel af forældreorloven.

Billedet i år er lige så pilskvæt som sidste år: Kvinderne passer børn, og mænd går på arbejde.

Kategorier
Forældretech

Digital Post til alle forældre

Godt nyt for alle på #forældretech-fronten.

Folketingets partier er blevet enige om, at pålægge myndighederne at sende post Digital Post til begge forældre.

I dag er det typisk moderen der modtager posten, og det går selvfølgelig ikke i 2021, hvor fædre i stigende omfang indtager en rolle i børn liv. Det er godt nyt for fædre med plads i direktionssofaen og større ambitioner end at gå til hånde, og godt nyt for mødre, som ikke skal stå alene med digitale rudekuverter.

Begge parter skal selvfølgelig have den nødvendige ledelsesinformation for at drive og udvikle Familielivet Aps på bedste vis. Og det indebærer også det administrative med vaccinationer og tandlæge og den slags.

Med til historien hører, at jeg faktisk synes, at den offentlige sektors digitale kommunikation (trods sære knaster) er bedre end sit ry. Jeg har fx modtaget glimrende information om vaccine til min 1 årige i egen Digital Post. Den udvikling skal fortsætte og styrkes, så hep & hurra for Lovforslag L57 og et enigt folketing – som altså nu skærper forpligtelsen, og gør det obligatoriske mere gensidigt.

PS: Mens vi er ved det, så glæder jeg mig til at sundhedskortet (det gule plastikkort, du altid glemmer når du er til lægen med barnet) snart får en digital tvilling, der kan bo på begge forældres telefoner. Det er godt nyt for kaotiske og utjekkede forældre. For med digitalisering er en kopi er lige så god som originalen, og jeg spår at det bliver en vaskeægte killerapp.