Mens andre mennesker fiksede en global krise, nussede jeg rundt og udviklede skrumpehjerne. Findes der et liv efter forældreorlov? Undersøger sagen i denne lille video 👇
Dette er første bid af “Orlovsglimt 2021“. Egentlig skød jeg bare optagelserne til test af udstyr og eget fjæs, og i lang tid har filerne ligget i dvale på en gammel frønnet harddisk. Men nu er jeg på orlov igen, og hygger med mig at dryppe dem ud til verden.
Det er let at passe et spædbarn.
Faktisk endnu lettere end jeg husker det fra for sytten år siden, hvor jeg fik min førstefødte. Dagene kan være krævende og lange, og nogle gange direkte rædsomme – men har du skruet hovedet bare nogenlunde fornuftigt på, så er sværhedsgraden lav. I hvert fald når man står i det.
Babys behov er få, enkle og rimelige, og de er lette at dække. Her er ingen skjulte dagsordener eller gakkede motiver. Det handler typisk om mad, søvn eller ble, og det er derfor også let at fejlsøge hvis noget ikke virker. Hvis det var lige så let at arbejde med voksne mennesker, kunne vi spare mange møder og konflikter.
Før var her F16 og uniformer. Nu står den på latte og lycra.
Flyvestation Værløse er forlængst nedlagt, og hele området er ved at blive omdannet til rekreativt naturområde med Danmarks smukkeste skatepark og anden rullesport. Her skyder også nye boligområder op – og midt i de vindblæste skønherligheder giver Shelter 214 ly som café og eventsted.
Hertil strømmer flokke fra Team Rynkeby, senede mænd på rulleski, og familier på ladcykler, rulleskøjter eller i sæbekassebil. Jeg ankom med familien til fods med tvillingebarnevognsmonsteret via landingsbanen, hvor vi blev overhalet af cyklister med solid rygvind.
Når naturen viser tænder, kan man krybe sammen under tæpper og varmelamper – og ellers kan børnene gå og løbe på opdagelse udenfor nogenlunde ureguleret.
Her er uhøjtideligt og råt på den hyggelige måde, og det er bestemte et realistisk sted med børn. Stor anbefaling herfra.
Café- & Øl-Halle på Arbejdermuseet er ikke en decideret babybar, men et realistisk sted at være med børn uden at være en belastning for andre.
Vi havde ringet kort tid i forvejen og fik egen slyngelstue og adgang til flot udvalg af smørrebrød, ledsaget af en Stjernepilsner. Er man ikke til den klassiske gamle arbejderøl (som kun serveres her), er der er en del andre drikkevarer på menuen. Stemningen er ladet med snaps, som vi dog sprang over i denne omgang.
Bonus: Konceptet er at man frit forsyner sig med lækkerier som løbende drypper ind på små tallerkener midt i restauranten. En slags “running smørrebrød” som er ideelt når man har børn på slæb, og ikke helt ved hvor meget tid man har. Man er i gang med det samme og så længe børnene holder.
Børnene fik høj stol og mulighed for at kravle rundt. Forpagteren er tidligere indehaver af en familievenlig café på Amager, og det mærkede vi.
Stille og roligt med voksen betjening. Kæmpe anbefaling herfra.
Café & Øl-Halle
Arbejdermuseet
Rømersgade 22,
1362 København K.
Besøgt en torsdag først på eftermiddagen.
Så er der godt nyt for ansatte i Deloitte, og andre der tror på en bedre fremtid. Virksomheden viser vejen med solid opgradering af barselsvilkår og husker at få det hele med: 24 ugers betalt orlov til alle ansatte forældre, uanset køn.
Uddybende tekst fra Deloittes opslag på Linkedin:
I Deloitte ønsker vi at skabe lige vilkår for alle forældre. Derfor indfører vi fra juni nye og forbedrede barselsvilkår, så alle forældre får samme vilkår. Udover de 11 ugers øremærkede barsel får både fædre og medforældre yderligere 13 ugers betalt barsel. Dermed får fædre og medforældre ret til 24 ugers betalt barsel i alt – præcis ligesom mødre. Fra 1. februar får alle medarbejdere desuden ret til betalt barsel efter kun tre måneders ansættelse – sat ned fra et år.
Fremtiden er begyndt og den er lys.
Øremærket orlov til begge forældre er en historisk mulighed for at bryde en gammel struktur. Det kommer alle til gode.
Sammen med Mette Nord, Anne Sina og 70+ andre mødre og fædre har jeg dette indlæg i Politiken:
“For vi tror ikke et hak på, at det er udtryk for familiernes reelle og frie valg, at fædre holder så meget mindre barsel end mødre, og det afspejler på ingen måde barnets behov for omsorg fra begge deres forældre.
Det kan både være fordi nogle arbejdspladser ikke ser positivt på mænds ønske om at holde barsel, men vi må ud fra de sidste ugers debat også kunne konkludere, at det heller ikke er alle mødre der er interesserede i at dele barslen med børnenes fædre. Sådan må det ikke være.
(…) ligestillingen skal gå begge veje, og hvis vi vil i mål, skal mænd og kvinder, mødre, fædre og medforældre give hinanden plads og bakke hinanden op.”
Resten af indlægget i Politiken: “Ligestilling ved barsel: Øremærket forældreorlov giver barnet ret til at have to forældre“.
Indlæg på Familiepolitisk Netværks gruppe på Facebook.
Øremærket farsel er godt nyt for hele familien, fordi det styrker mulighederne for at barnet får to primære omsorgspersoner.
Fædrene halter håbløst efter mødrene på orlov. Glem snakken om millimeterdemokrati. Det er slet ikke her vi er. Det ligner mere en historie om Mor i rollen som direktøren der løfter alt ansvar, sure pligter og tunge læs, mens medforælderen går til hånde som løst tilknyttet piccolo. Rigtig meget etableres i den første tid, også mellem de voksne.
På dette forum lægger en del vægt på det biologiske. Det er selvfølgelig maksimalt til stede i at være gravid og føde børn – og jeg er fuld af anerkendelse og beundring for den fysiske og mentale præstation og den allerførste tid.
Herfra mener jeg, at tingene er vældig kulturlige, og at både Mor og Far er lige gode omsorgspersoner. En dyrkelse af en falsk “naturlighed” om moderskabet skaber let en lukket fest, som bliver absolut og ekskluderende for andre – mænd, kvinder, regnbuefamilier m.v. Vi skal forbi den slags for at vi meningsfuldt kan begynde at tale om familiernes frie valg.
Lad os bryde kvindernes omsorgsmonopol (eller fængsel). Og hold da op hvor kvinder kan tale grimt til andre om amning, skæring af orlov, eller fordi man bryder et tabu om at barselslivet ikke er ren lykke, og måske savner fred og udfordringer på jobbet. Det får et skær af konkurrence om hvem der er mest i pagt med “det naturlige” og moder jord. Og så har vi slet ikke taget hul på signalerne til regnbuefamilier eller andre familieformer.