Kategorier
Reaktion

Ingen kære mor hos Familieretshuset

Kæresten og jeg er rørende enige om vores ønskebørn, men har alligevel fået en faderskabssag på nakken. Familieretshuset slår hårdt første gang.

I maj fik kæresten og jeg endnu et ønskebarn, og jeg vedkender mig i den grad faderskab – på de sociale medier, i en bog om at blive far, på bloggen her, og hos alle de sagsløse sjæle jeg møder på min vej.

Men! Jeg fumlede på et afgørende punkt og forsømte at besvare en vigtig mail fra myndighederne, og nu indleder Familieretshuset uden varsel en faderskabssag.

Det er så dumt at det mest af alt er sjovt. Men det er også historien om elendig borgerkommunikation og ringe brug af digitaliseringen.

Sådan er reglerne

Når man som ugift par får barn, modtager faderen en mail om at underskrive en “omsorgs- og ansvarserklæring”, hvor man bekræfter at man er far til barnet.

Jeg var bestemt advaret, og man har hele fire uger til at reagere. Men gid de bare ville sende en rykker hvis det smutter.

Det er helt fint. Den skal man selvfølgelig bare underskrive. Men har hele fire uger til at få det klaret, og nu om stunder foregår det heldigvis legende let med NemID. Jeg var gennem procedure så sent som sidste år hvor vi også fik barn.

Jeg ville så gerne men jeg fejlede

Men! Det smuttede altså for mig denne gang, og jeg er muligvis den eneste i kongeriget der gør sig skyldig i den slags skandale. Jeg havde de bedste intentioner om at være en god borger, men jeg fejlede i skyndingen – og nu er jeg blevet en social tabersag. Undskyld, stat!

Bureaukratisk lussing via brev til kæresten

Når fristen udløbet er fanden løs. I hvert fald rejses der nu en faderskabssag, kan jeg forstå af et brev, kæresten har modtaget fra Familieretshuset.

Brevet som moderen har modtaget. Ingen har skrevet direkte til mig.

Her er ingen panik-knap, mulighed for at give kvajekage, eller på anden måde gøre det godt på igen. Næh nej. Her vanker bureaukratisk lussing først, og spørgsmål og sagsbehandling bagefter.

Det foregår via kæresten digitale postkasse. Som far har jeg ikke modtaget nogen påmindelser.

Jeg prøvede at gøre det godt igen

Jeg har selvfølgelig forsøgt at gøre det godt igen uden at belemre andre.

Først prøvede jeg linket i den oprindelige mail, som er det eneste jeg har modtaget på sagen. Den gik ikke.

Så prøvede jeg linket i det nye brev som Familieretshuset har sendt til moderen. Jeg er nemlig så heldig, at moderen delte brevet med mig med samme selvfølgelighed som vi deler baby, hus og en drøm om at flytte på landet. Men ak:

Så er der lukket for det varme vand. Her er ingen panik-knap. Hvis du fumler, ryger du ud af det digitale selvbetjeningseldorado.

Der er er ingen kære mor i Familieretshuset. Jeg har overskredet en deadline, og tydeligvis også overtrådt en rød linje. Og så er der ellers lukket for det digitale selvbetjeningseldorado.

Hvorfor?

Nu skal sagen visiteres, for “på den måde sikrer vi, at I får den rette støtte og vejledning”, og Familieretshuset kan “henvise dig [moderen] til vores tilbud til styrkelse af samarbejde”.

I skrivelsen til moderen gør man også opmærksom på, at:

“Hvis den mand, som du mener, er far til barnet, ikke vil anerkende faderskabet, eller er der flere mænd, som kan være far til barnet, skal du udfylde og indsende blanketten morens oplysninger til sagen”.

Antyder Familieretshuset at vide noget, jeg ikke ved? 😉

Skulle man være i tvivl om alvorens, er der ekstra guf om stafansvar:

“Du har pligt til at oplyse, hvem der er eller kan være far/medmoder til barnet. Det fremgår af børnelovens § 8. Hvis du afgiver urigtig erklæring, kan du straffes efter straffelovens § 163.”

Tak for kaffe!

Ingen har tilsyneladende gjort sig den tanke, at det måske bare handler en simpel forglemmelse.

Kæresten og jeg har hverken brug for støtte, vejledning eller et kursus i samarbejde. Ej heller trusler om bål og brand og straffelovens §163. Vi vil bare gerne have et friskt link og en ny chance mere for at logge på.

I kø som nummer fireogtyve

Da den digitale vej ikke længere er farbar, måtte jeg prøve den analoge damp-telefon, tænkte jeg, og ringede frejdigt op til Familieretshuset for at bekendte mine synder og forklare den ærgerlige situation.

Her var jeg først i kø som nummer 9, så nummer 8 og siden 7 – og så blev forbindelsen afbrudt. Da jeg ringede op igen havnede jeg i kø som nummer 24, og da jeg stille og roligt havde kravlet mig op på en 22. plads (og gået glip af maden i kantinen) blev forbindelsen igen afbrudt. Effektiv kanalstrategi! Så kan man lære at overholde sine deadlines.

Kæresten gør et forsøg og fejler

Efter krisemøde ved middagsbordet meldte kæresten sig til at give det et forsøg. Det lykkedes hende at komme igennem på telefon til Familieretshuset.

Hun forklarede at her altså ikke var nogen sag: At moderen og faderen til barnet er rørende enige og gensidigt anerkendte hinandens forældreskab, at det bare var en simpel forglemmelse – og at Familieretshuet jo fx kan se at vi bor sammen og fik et (korrekt registreret) barn så sent som sidste år.

Kæresten forklarede at vi måske teknisk set nok stod med en sag i forvaltningsmæssig forstand – men altså ikke en sag forstået som en reel konflikt eller uenighed. Det var bare en simpel forglemmelse. Et link der druknede i en et længere hospitalsophold og andet kølvandet på at få to børn i rap. Kunne vi ikke få en nye deadline og et friskt link?

Næh nej! Her var skam en sag, insisterede Familieretshuiset. Nu var processen startet, og så skulle processen gøres færdig, og behandles manuelt i det i øvrigt ressourceplagede Familieretshus.

Hvad med en rykkerskrivelse?

Her kommer et dristigt forslag til Familieretshuset: Lav en funktion, så man som forælder til barnet modtager en rykker inden nogen starter et større juridisk cirkus.

Sådan har biblioteker, videokiosker og forlag gjort gennem milliarder af år. Det ville spare mig og embedsværket en masse støj, tomgangstid og ressourcer.

Her komme et forslag. Kvit og frit til inspiration:

Hovsa!

Tilbage i [måned + år] kom et barn til verden. Moderen siger at du er den heldige far, og vores erfaring siger os, at det oftest er sandt. Vi skrev derfor og bad dig skrive under på en "omsorgs- og ansvarserklæring”. 

Det ser desværre ud til at være smuttet for dig. I hvert fald kan vi ikke se at du har svaret på vores henvendelse. Det er hvad der kan ske, når der er barneskrig i luften, og når engagerede fædre er mere optaget af babys og familiens trivsel end forvaltning og NemID - men det er en formel ting, som det altså er ret vigtigt at vi får styr på.

Hvis du er uenig i at du er far til barnet, er det selvfølgelig straks en anden sag. Og reagerer du ikke ingen for 10 dage, bliver vi desværre nødt til at rejse en formel faderskabssag i Familieretshuset. Sådan er reglerne, og dem skal vi selvfølgelig alle følge. 

Men inden vi kommer så langt, så se lige at få den potte ud af verden. Det klares ganske let og hurtigt med NemID (det går hurtigere end et typisk opslag på Instagram), og vi kan se at du før har vedkendt dig dine børn.

Vi håber at høre fra dig, så vi kan ønske rigtigt tillykke!

Og til jer medforældre derude: Se at få underskrevet inden I udpeges som uansvarlige sociale tabere, og trækker ressourcer fra et system, der vist godt kunne bruge dem på reelle sager med mennesker med ægte problemer.

PS: Familieretshuset søger nu en digitaliseringschef, som skal være med til at “skabe de bedste løsninger for, at borgerne oplever os som imødekommende, professionelle og effektive”, og “skabe en kultur, hvor (…) hele organisationen opleves som serviceorienterede og proaktive”. Det lyder som en rigtig god ide! 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.