Kategorier
Kort nyt

Webinar: Er far den bedste i verden?

Webinar med Lone Frank:

“Jo mere tid de helt små har med deres far, jo bedre bliver deres sociale kompetencer og evne til at håndtere konflikter senere i livet. Kan større engagement fra fædres side gøre næste generation mere robuste og mindre psykisk sårbare?”.

Og sandt hvad Lone Frank skriver: Det er ganske gratis, og der er tilmelding lige her => https://zevio.com/event/webinar-med-videnskabsjournalist-lone-frank-215

Kategorier
Farbar mener

Skab åndehuller og ego-lommer – det er uansvarligt at lade ligge

Med et lille barn – og særligt under orlov – går tempoet voldsomt ned, og blikket zoomet ind på nogle få, bittesmå ting. Det er fint og smukt og helt som det skal være. Men lige som arbejdet ikke må spise helt dit liv, skal baby heller ikke absorbere hele universet.

Kategorier
anmeldelse

Fars legestue – tumleri i et herligt tvangfrit fællesskab

Farbar har prøvekørt Fars Legestue og er svært begejstret

Fars legestue er et fantastisk tilbud til dig der er på orlov med baby. En fleksibel ramme med fri leg, og hvor du ikke behøver melde dig til. Et herligt tvangsfrit fællesskab til tumleri. Og så er det endda ganske gratis.

Fri leg og skyhøj trappe

Praktisk er Fars Legstue et lokale med forskellige legeredskaber som man typisk typisk hverken har plads eller lyst til at have i sin dagligstue. Her er noget for enhver smag og alder.

Arvingen her nød fx at kravle op på en blød trappe og ræse på en slags babyskateboard. Her kan baby udforske og prøve sig selv af, og være stolt over at der pludseligt er langt ned.

Andre børn og dækspark

Desuden er det et hit, at der er andre børn, som man kan spejle sig i eller stræbe efter. Det gælder også de vokse, og man kan nok ikke udelukke et lille element af konkurrence 😉

Sundhedsplejerske og Neil Young

Man kommer og går som man har lyst. Filialen jeg besøgte holder åben tre timer på en fast ugedag.

En tovholder tager imod og sørger for kaffe og at alle har det godt, og en sundhedsplejerske kigger forbi hvis man har spørgsmålet eller bare vil bekræftes i hvor fantastisk Junior er.

Ekstra point for velkomponeret playliste med ikke mindst Neil Young.

Utvungent fælleskab

Fars Legestue er et fantastisk tilbud, fordi baby spontant knuselsker det, og fordi det er en så befriende og utvungen ramme for ikke mindst faderen.

Den slags fandtes ikke rigtig da jeg var på orlov for sytten år siden, og så meget desto mere kommer jeg til at bruge tilbudet denne gang. Stor anbefaling herfra!

Du finder Fars Legestue over hele landet, og der er flere på vej. Farbar prøvekørte Vanløse-filialen denne gang. Tilbuddet er en del af “Far for Livet“, undfanget af Forum for Mænds Sundhed og støttet af Nordea Fonden.

Kategorier
Farbar fotograferer

Stuen dd.

https://www.instagram.com/p/CGphvysl7g9/
Kategorier
Guide

Maksimer efterårsnydelsen med baby – tre tips (the movie)

Efteråret er (som sagt) nu, og det skal du ud og opleve med arvingen. Navnligt hvis du er på orlov. Her kommer tips til at maksimere nydelsen af efteråret:

#1: Find dit indre egern.
#2: Vær din egen digitale sporhund med Komoot.
#3: Følg myndighederne.

Se hvordan i videoen, som hermed er Farbars første officielle guide i levende billeder. Tempoet er sat så også babybørnefamilier kan være med 😉

Musik via Artlist.io: “We Look to the Same Sky” af Ottom, samt “Breaking Point” af Ian Post. Intro-animation bygger på et værk af Mr. Alex Tech. Thanks Alex!

Kategorier
Guide

Op af sofaen. Ud i efterårets smukke farver

Update: Nu også med video.

Måske du er på orlov; måske du bare har efterårsferie? I hvert fald er det nu du skal ud og opleve naturen med arvingen. Skoven kalder, farverne er smukke, og der er masser af skønne lommer tæt på de allerfleste.

Vil du give den et nøk op, kan du planlægge en rute hjemmefra. Komoot er perfekt til formålet, og giver dig mulighed for at udforske et område (ofte med fotos og beskrivelser fra andre brugere), og finde listige stier og små lommer du måske ellers ikke have opdaget.

Du kan plotte seværdigheder ind, lægge en rute, lade Komoot komme med et forslag, eller bruge en som fra en anden bruger som deler. Herfra kan du navigere rundt i naturen med den tilhørende app, eller lægge ruten på dit løbeur (må ved lejlighed fortælle om mit farsel-vidunder). Som her hvor jeg forleden var på tur på Vestvolden ?.

Kategorier
Kort nyt

Karriereplanlægning

Thi studievalg starter inden vuggestuen, som beskrevet tidligere.

https://www.instagram.com/p/CGRqc_5lNBt/?fbclid=IwAR1RvPffQGLc7bjWHgj9tMFPbHcJXPcVrvXBHySj4ELpyUXcE2eb7xQoFtc
Kategorier
Ikke-kategoriseret

Michaels, Sarahs og Vidas historie om fødselsdepression og -psykose

Når man venter barn kan man ikke vide hvad venter. Du kender klicheen, og de fleste kan sikkert genkende, at der kan være store forskelle på hvad man forestiller sig, og hvordan verden kommer til at se ud.

Ind i mellem rammer dén banale sandhed ekstra hård, og forskellene blive eftertrykkelige – ikke mindst ved fødselspsykoser og -depressioner. Eller som Michael meget rammende og rørende beskrev det tilbage i maj 2020:

“Normalt vil det at blive far være som at blive smidt i den dybe ende af poolen. I mit tilfælde har det føltes som at blive smidt i midten af Stillehavet. Alle forestillinger om en hyggelig barsel fyldt med cafébesøg, hygge med venner og familie, en lidt for påtrængende svigermor, dårlig søvn og generelt træthed og ikke mindst lykken af at være nybagte forældre, er kun set i bitte små glimt”.

Michaels, Sarahs og Vidas historie er stærkt på alle måder, og jeg er derfor taknemmelig for at de deler den med verden, og at jeg også har fået lov at dele den videre her på Farbar.

Kategorier
Farbar fotograferer

Live long and prosper!

Farsel starter mandag. Skal lige lande i den nye ramme, og så er det ellers tanken at give Farbar.nu er et skud kærlighed med anmeldelser og nogle af de andre ting, jeg har sat mig for.

Nettet? Det er et faradaybur som beskytter mod elektromagnetiske stråler. Efterhånden standardudstyr på barnevogne i disse 5G-tider.

Kategorier
Ikke-kategoriseret

T-minus to

To arbejdsdag tilbage inden forældreorlov, og jeg har det lidt som en Nik & Jay-sang.

Jeg fik dog hverken hævet penge på firmakontoen, shoppet 24″ alufælge, eller tændt bål på stranden. Til gengæld har jeg fået overleveret 95 pct. af alle opgaver og poster og ideer til kollegaerne, og har nu udfaset mig selv. Inden da dog godt nyt om penge at snolde for til kollegaerne: