Indlæg på Familiepolitisk Netværks gruppe på Facebook.
Øremærket farsel er godt nyt for hele familien, fordi det styrker mulighederne for at barnet får to primære omsorgspersoner.
Fædrene halter håbløst efter mødrene på orlov. Glem snakken om millimeterdemokrati. Det er slet ikke her vi er. Det ligner mere en historie om Mor i rollen som direktøren der løfter alt ansvar, sure pligter og tunge læs, mens medforælderen går til hånde som løst tilknyttet piccolo. Rigtig meget etableres i den første tid, også mellem de voksne.
På dette forum lægger en del vægt på det biologiske. Det er selvfølgelig maksimalt til stede i at være gravid og føde børn – og jeg er fuld af anerkendelse og beundring for den fysiske og mentale præstation og den allerførste tid.
Herfra mener jeg, at tingene er vældig kulturlige, og at både Mor og Far er lige gode omsorgspersoner. En dyrkelse af en falsk “naturlighed” om moderskabet skaber let en lukket fest, som bliver absolut og ekskluderende for andre – mænd, kvinder, regnbuefamilier m.v. Vi skal forbi den slags for at vi meningsfuldt kan begynde at tale om familiernes frie valg.
Lad os bryde kvindernes omsorgsmonopol (eller fængsel). Og hold da op hvor kvinder kan tale grimt til andre om amning, skæring af orlov, eller fordi man bryder et tabu om at barselslivet ikke er ren lykke, og måske savner fred og udfordringer på jobbet. Det får et skær af konkurrence om hvem der er mest i pagt med “det naturlige” og moder jord. Og så har vi slet ikke taget hul på signalerne til regnbuefamilier eller andre familieformer.
