Det er let at passe et spædbarn.
Faktisk endnu lettere end jeg husker det fra for sytten år siden, hvor jeg fik min førstefødte. Dagene kan være krævende og lange, og nogle gange direkte rædsomme – men har du skruet hovedet bare nogenlunde fornuftigt på, så er sværhedsgraden lav. I hvert fald når man står i det.
Babys behov er få, enkle og rimelige, og de er lette at dække. Her er ingen skjulte dagsordener eller gakkede motiver. Det handler typisk om mad, søvn eller ble, og det er derfor også let at fejlsøge hvis noget ikke virker. Hvis det var lige så let at arbejde med voksne mennesker, kunne vi spare mange møder og konflikter.
Du opnår det store babykørekort ved ganske enkelt at kaste dig ud i opgaverne, stå igennem det mindre charmerende, og maksimere nydelsen for resten af pengene. Hvis det praktiske får lov at vokse sig uoverskueligt, ender det med at kaste skygger og påvirkedet, som babytid egentlig handler om, nemlig relationen.
Protip: Prøv dig frem og find din måde at gøre tingene på. Effektiviser processerne, så der bliver tid til det sjove og værdifulde. Hent endelig hjælp og inspiration, men lad for guds og din egen og ikke mindst for dit barns skyld være med at ligge under for hvordan du forestiller dig at andre gør.Jo mere du effektiviserer de rutineprægede opgaver der følger med en baby, jo bedre er dine muligheder for at gribe de magiske øjeblikke, hvor I kan gøre præcis hvad I har lyst til.
Skab struktur og effektivisér
Selv er jeg ikke nogen super punktlig skema-type, men har oplevet at det giver sin egen sære tilfredsstillelse at optimere processerne. Følgende er bare eksempler og langt fra nogen udtømmende liste, endsige en plan:
1. Tæm det praktiske og vær din egen indpiskerchef
Stil effektivitetskrav til dig selv log skab forbedringer dag for dag, som var Finansministeriet over dig. Det maksimerer lykken.
Eksempler: Skold sutteflaskerne i god tid, mens du alligevel står i køkkenet og koger mos. Som en bonus kan du høre nyheder eller podcast, og måske endda tømme/fylde opvaskemaskinen, mens baby passer sig selv et øjeblik.
Med lidt øvelse kan du reboote køkkenet på 10-15 min, så alt er klar til næste sprint, uanset hvad der lurer om hjørnet. Sult, øjenbetændelse, rød numse og hvad som helst kan bare komme an. Den slags giver en bizar tilfredsstillelse, og hjælper på selvrespekten.
Det lyder banalt, fordi det er dybt banalt. Lige så banalt som det er let og bekvemt at glemme og lade ting gro til. Det smadrer logistikken og tærer på selvrespekten, hvis det kommer som et chok for dig at baby bliver sulten, og du først da skal til at finde snavskede flasker bag sofaen. Lige som det er anstrengende at stå med et sejlende køkken, når baby omsider sover og du egentlig helleer vil have noget solo-tid.
2. Til døren, tak!
Få bleer, mad og andre basisvarer leveret til døren på et tidspunkt, du alligevel er i sving. Det sparer dig for dårligt timede ture til supermarkedet, og det frigiver tid, så turene med klapvognen bliver lystbetonede.
3. Fusioner sjov leg og kedelige praktiske
Prøv om du kan integrere praktiske gøremål med baby, så det bliver en underholdende aktivitet. Måske baby kan være med til at pakke varer ud eller få lov at undersøge tingene på den måde, som babyer nu engang undersøger alting. Der sker ikke noget ved at baby dimser med en pose kaffe eller en mælk. Skulle mælken ryge på gulvet kan det tørres op – og hvor galt kan det gå, og hvad mon der sker i en babys hjerne, når mælken tegner mønstre på gulvet?
Turene til skraldespanden (alle firs fraktioner) kan også være et spændende indslag. For baby er gentagelser en fest, og du er leveringsdygtig i rigtig mange af dem i løbet af en orlov.
4. Velsignede maskiner
Vaskemaskiner, og maskiner i det hele taget, fascinerer små børn. Lad baby få “skærmtid” foran vaskemaskinen, mens den kører, og se om du kan nå at lægge tørt tøj sammen imens. Tænk på det som et primitivt computerspil på en gammel Nokia.
Både vasketøj og dagligvarer tager længere tid med en baby som medhjælper, og det er ikke alle dage man orker. Omvendt slipper du for at stå med et bjerg af arbejde når baby sover, og så kan du med god samvittighed bruge tiden på dig selv.
5. Vigtig viden
Sørg for let adgang til al ledelsesinformation om baby. Det gælder post fra den offentlige sektor (den offentlige sektor er ved at komme efter det med at sende til begge forældre), og det gælder aftaler med alt fra læge og sundhedsplejerske til legegruppe.
6. DJØF’ificer hjemmearbejdet
Opret en delt (digital) kalender med den anden forælder hvor alt baby-relateret ryger i. Brug et par ekstra sekunder på at sætte adresser på, og udpeg opgaveansvarlige og key account managers til forskellige relationer. Det er ikke spor sværere eller anderledes end så mange andre møder, du i forvejen skriver i kalenderen på arbejde.
Det kommer dig også til gode når du vender tilbage på arbejde, Hvis du ellers passer dit arbejde og er en tilgængelig kollega, skal folk nok respektere at der står “Vaccination + 12 mdr. undersøgelse med Kvante” i Outlook. Også selvom det skulle falde på en onsdag kl. 14:00.
Entydighed er guld.
Bonus: Orlov, metodefrihed og nærvær
Når du er på forældreorlov er det dig der bestemmer. Du har metodefrihed og det skal du udnytte. Du har en kort liste over kerneleverancerne, som skal være på plads, og herfra har du frit spil.
For at udrydde enhver tænkelig misforståelse, så handler frit spil ikke om opposition eller trods mod barnets mor, som jeg desværre ind imellem oplever nogen tale om. Du er forhåbentlig ikke et oprørsk barn, og din kæreste er ikke din mor – for ellers er hun næppe din kæreste i længden. Metodefriheden handler om at skabe noget meningsfuldt, og gøre det på din måde, så du og baby har et rart rum at være i.
Som mand er der ikke så meget kultur og forventninger omkring forældreskabet. I hvert fald ikke sammenlignet med mødre. Det er mit indtryk fra samtaler og indtryk gennem årene, at det grundlæggende er nemmere at være far, når man måler i forhold til omgivelserne. Thomas Torp er også inde på det i sin kapitel i “Bogen til Far”.
Indlægget her er en del af “Bogen til Far“, hvor jeg har skrevet et kapitel.
Foto i toppen af Jonas Heide Smith, Statens Museum for Kunst (et besøg værd – også med baby!)