Kategorier
anmeldelse

Rå hygge med strejf af TopGun – Shelter 214 på Flyvestation Værløse

Før var her F16 og uniformer. Nu står den på latte og lycra.

Flyvestation Værløse er forlængst nedlagt, og hele området er ved at blive omdannet til rekreativt naturområde med Danmarks smukkeste skatepark og anden rullesport. Her skyder også nye boligområder op – og midt i de vindblæste skønherligheder giver Shelter 214 ly som café og eventsted.

Top Gun moment med den mellemste.

Hertil strømmer flokke fra Team Rynkeby, senede mænd på rulleski, og familier på ladcykler, rulleskøjter eller i sæbekassebil. Jeg ankom med familien til fods med tvillingebarnevognsmonsteret via landingsbanen, hvor vi blev overhalet af cyklister med solid rygvind.

Shelter 214 servere hvad man med rimelighed kan forvente af kolde og varme drikke, samt diverse toast, træstammer og den slags.

Når naturen viser tænder, kan man krybe sammen under tæpper og varmelamper – og ellers kan børnene gå og løbe på opdagelse udenfor nogenlunde ureguleret.

Her er uhøjtideligt og råt på den hyggelige måde, og det er bestemte et realistisk sted med børn. Stor anbefaling herfra.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.