Kategorier
Guide

Troldmandens musikværksted

Følg et musiker og oplev et album blive til. Interessant indblik under #lockdownfarsel

“Livestreaming every weekday until a new album is done”.

Lige før jul opdagede Esben, at han trængte til at lave et nyt Rangleklods-album, og han besluttede sig for at dele processen med verden. Han gik i gang på et blankt stykke papir 1. februar 2021, og streamer alle hverdage til han er færdig.

Esben deler alle dele af den kreative proces og teknikken bag. Han har kamera på sig selv i hulen, på de fysiske instrumenter, og ikke mindst skærmen med den software han arbejde i. Hertil nogle småsyrede videoloops til at krydre stemning. En ganske imponerende produktion i sig selv.

Imponerende produktion af høj kvalitet. Esben deler skærm og forskellige kameraer så man får det hele med.

Han advarer om, at ikke alting bliver lige spændende, for sådan er en musikers arbejde selvfølgelig også. Til gengæld åbner arbejdsformen nye muligheder for at seere kan indsende egne samples, og han lufter at dele bidder af musikken, så man selv kan lege med.

Her er noget for både far og datter.

Respekt for åbenheden. Blæret og dristigt projekt, og imponerende multitasking at arbejde på noget reelt og samtidig lære fra sig og svare på spørgsmål. Fascinerende indblik i troldmandes værksted, som ligger et stykker fra mit arbejdsliv.

Datterens første soundboard.

Jeg er ikke sikker på at jeg gad se en kontorkriger skrive notater og udfylde rejseafregninger – men jeg gider rigtig godt at følge Esben. Det kan du også gøre – på Facebook, Twitch og YouTube alle hverdage.

En unik mulighed og en oplagt aktivitet under #lockdownfarsel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *